Min sidste dag i Gaighat

Evaluering

Nu er 6 uger med frivilligt arbejde ved at få sin ende. Evalueringen et vigtigt læringspunkt fremover i forhold til at sætte gang i reflektioner omkring hvad der har fungeret godt og mindre godt igennem mit voluntør ophold.

Jeg syntes, at det var mest passende at sætte evalueringens processen i gang i disse skønne natur omgivelser frem for de grå kontor vægge.

Med kridt tegner jeg en glad og en sur smiley, som får hver sin kolonne. Herfra siger vi på skift hvas der har fungeret godt henholdsvis mindre godt med henblik på mit voluntør ophold.

Certifikat overrækkelse og taler

Her får jeg overrakt et certifikat indrammet i en meget smuk sølv ramme. Herefter holder alle i lokalet en for en tale for mig, og jeg naturligvis for dem. Det er meget overvældende!

Dagen bliver afsluttet med fest om aftenen og derfra afsted tidligt næste morgen med bus til Kathmandu.

Min sidste undervisningsdag på skolen

Så er der pludselig gået 6 uger og jeg er kommet til min sidste undervisningsgang, hvor jeg skal tage afsked med børnene og lærerne. Der bliver tumlet godt omkring og børnene er helt vilde med at få taget billeder. Stemningen er god i lokalet, også selvom jeg fornemmer at børnene de søger en smule mere kontakt til mig end sædvanlig i form af opmærksomhed og knus.

Nedenunder kan du se et par af de mange billeder (portrætter såvel som gruppefoto som Jagedish og jeg vi tog.

Her får jeg overrakt en gave og et certifikat. Gaven er et lille hus, hvorpå der står “Token of Love”.

De sidste gruppebilleder inden jeg tager afsked med dem alle. Det er meget hårdt at tage afsked, da de alle hver især har været så fantastiske og skønne at møde samt at undervise.

Foredrag

Her er jeg med på et 3 dages kursus ledet af D.A.D organisationen. Overordnet kunne jeg forstå, at kursets indhold var med fokus på handicap området, kommunikation, lederskab og rettigheder.

Oplægget som jeg holder her er omkring hvad Psykomotorik er,  og hvordan vi anvender det i Danmark både generelt men også specifikt ift. udviklingshæmmede. Jeg kombinerer oplægget med øvelser og teori. I og med at kursus deltagerne ikke har kendskab til engelsk, har Jagedish har været en kæmpe hjælp, da han har oversat det meste af min powerpoint til Nepali og igennem hele oplægget.

Her er Jagedish (stående med lyserød og hvidstribet t-shirt).

Her bliver der spist frokost.

Her et gruppebillede af kursisterne og nogle af lærerne.

Besøg på en skole

Her på besøg på den skole hvor Sita (som jeg bor sammen med) arbejder. Sita er i øvrigt også Præsidenten eller formand (som vi nok vil kalde det i Danmark) af D.A.D organisationen, hvor jeg arbejder som frivillig.

Her er et billede oppe fra taget af skolen. Du kan måske i det fjerne fornemme en gruppe som sidder i en cirkel. Det er børnene, som bliver undervist udenfor på græsset. Om sommeren møder børnene  kl.6 om morgenen og får fri igen ved middagstid. Om vinteren møder de senere, da det ikke er så varmt i løbet af dagen som om sommeren.

Inden børnene og lærerne går ind i klasselokalet skal skoene stilles udenfor på dette stativ.

Lidt billeder fra undervisningen

Som du kan se, så sidder børnene på gulvet. Det er en lidt anden undervisningsstil end den vi måske er vant til fra Danmark. Alle børnene bliver kaldt til tavlen og skal stå med en pind og gentage de ord, som SIta har skrevet på tavlen. Børnene skal derefter skrive ordene ned i deres kladdehæfte, hvorefter det bliver rettet af Sita.

Sita tegner nu et træ på tavlen, som børnene skal kopiere i deres kladdehæfte. Når de hver især er færdige, går de op til SIta, så hun kan rette det. Hvis tegningen ligner den på tavlen får barnet et hak og et “good”. Hvis ikke den ligner, så retter hun lidt på tegningen, og siger at barnet må prøve igen indtil det ligner.

“Banke banke bøf” leg:

Jeg bliver spurgt om ikke jeg vil lave en leg med børnene. Det siger jeg selvfølgelig ja til og forslår at vi går udenfor. I løbet af nul komma fem kommer der pludselig en masse børn stormende fra de andre klasselokaler. Fra at jeg ca. står med 10 børn i en cirkel bliver antallet pludselig doblet op til omtrent 60 børn, som gerne vil være med eller kigge på. Jeg forklarer “Banke banke bøf” legen og de fanger den hurtigt på trods af at jeg ikke kan forklare den på Nepali.

Her får børnene fri fra skole og skal højst sandsynlig hjem at spise frokost.

Billeder fra diverse undervisningsgange

Her har jeg samlet lidt billeder fra forskellige undervisningsgange. Måske billederne nedenunder kan give et indblik i de aktiviteter jeg har lavet sammen med børnene i de 6 uger jeg var i Nepal.

Ofte starter jeg undervisningen med lidt strækøvelser enten siddende eller stående.

Her arbejder vi bl.a. med sandposer. Jeg forsøger med en slags stafet hvor de skal have sandposen på hovedet og samtidig også får trænet deres kropsholdning.

Her giver vi bolde videre til hinanden med fødderne, for at skabe fokus til fødderne og styrke motorikken. Børnene er gode til at hjælpe hinanden.

Her leger vi Banke Banke Bøf. Legen bruger jeg en del, da den skaber meget glæde hos de fleste børn. For nogle er legen lidt mere udfordrende og svær at forstå, og jeg forsøger derfor at støtte den enkelte alt efter behov.

Her laver vi “Stopdans” til Nepali musik som jeg har på min telefon. Når musikken stopper giver jeg dem forskellige bevægelser de skal lave. Der er jo ikke adgang til musik anlæg, så det var en smule akavet de første minutter, men så kom der lidt mere gang i den. For mig virker det til at børnene nyder at bevæge sig frit til musik.

Lidt udendørsaktiviteter. Her spiller vi lidt fodbold, dog ikke meget, da det ikke lige er sagen for de helt små børn. De store drenge nyder det derimod og forstår at sparke hårdt til bolden..Jeg har taget kridt med og vi leger hinkesten som de ældste børn de kender. De yngste er meget koncentreret og følger med i den nye leg.

Det er ikke alt som har været muligt at dokumentere via film og billeder. F.eks. har det fungeret rigtig godt at lave forskellige forhindringsløb, “Jorden er giftig” og sanglege som “Hoved, skulder, knæ og tå” og “Jeg gik mig over sø og land”.

Ballonleg – billeder fra en undervisningsgang.

Børnene har fået en ballon hver. Vi laver forskellige aktiviteter med ballonen både individuelt og i gruppe.

Jeg observerer at børnene og lærerne er enormt aktive og oplever at der er en god kontakt og samspil imellem dem. Derudover har jeg observeret at en normal bold for de fleste kan være vanskeligere at håndtere ren motorisk, hvilket gør ballonen til et godt alternativ netop til denne gruppe.

Rikke med en sjask våd t-shirt. Det er enormt varmt at undervise og sådan så min t-shirt ud næsten hver morgen efter undervisningen.

Individuel behandling med Durka

Her et par billeder af individuel behandling med 23 årige Durka. Vi mødes to gange om ugen i ca. en time. Hans mor er altid med  og ofte sidder der nogle stykker og kigger på. Tit inddrager jeg nogle af dem i enkelte lege, her får Durka nogle gode og trygge oplevelser sammen med andre mennesker. Han er hel vild med at hoppe på den røde bold og få boldmassage. Udfordringen i behandlingen er sproget. Jeg må altid have en med mig til at oversætte for mig, da de ikke kan engelsk og jeg ikke kan Nepali. Jeg har desuden heller ikke rigtig fundet ud af hvilken diagnose Durka har fået, da de ikke kender det engelske ord.

Hans mor siger at behandlingen har haft kæmpe effekt både fysisk, psykisk og specielt på det sociale plan. Hun oplever at han er blevet mere åben og  imødekommende overfor mennesker han møder, så det er jo dejligt at høre.

Her er jeg blevet inviteret hjem til familien sammen med et par stykker fra organisationen. Vi snakker og spiser lidt frugt.